Murere i Nordjylland
Hvad enten du har brug for hjælp til at ordne nogle sætningsrevner i dit murværk, eller skal have lagt nogle nye klinker, er det en murer, du skal have fat i. Både disse, men også andre mureropgaver, er nemlig ikke lige til at gå til, hvis ikke du har den nødvendige mureruddannelse.
Til trods for, at en murer kan få det til at se legende let ud, når vedkommende først går i gang med sit arbejde, kræver det stor specialviden og konkret erfaring, hvis du vil have et godt resultat på arbejdet. Hvis du ønsker at hyre en murer til at bygge en ny mur, kan det se let ud, når mørtlen blandes og murstenene stables.
Det kræver dog viden om blandingsforholdet på mørtlen, ligesom man skal vide, hvordan stenene skal lægges oven på hinanden. Hvis stenene lægges forkert eller blandingsforholdet ikke er optimalt, kan det resultere i, at der opstår sætningsskader. I værste fald kan det betyde, at hele eller dele af murværket falder ned.
Derfor bør der ikke herske tvivl om, at det altid er en god idé at hyre en murer. Det gør sig gældende, uanset hvilken type murerarbejde, der er tale om.
Hvad laver en murer?
En murer er i stand til at varetage en lang række forskellige former for opgaver. Det inkluderer blandt andet både renoverings- og byggearbejder på tag, facade og indendørs i boligen. Fælles for de mange opgaver er, at der er tale om opgaver, der omfatter brugen af mursten, fliser, tegl eller arbejde med mørtel og puds.
Indendørs kan en murer bl.a. hjælpe med:
- Støbning af gulve
- Sikring af vådrum
- Pudsning, filsning eller vandskuring af vægge og lofter
- Opsætning af fliser på vægge og gulve
- Opmuring af inder- og skillevægge i mursten eller gasbeton
Udendørs kan en murer bl.a. hjælpe med:
- Støbning, opmuring og renovering af grund
- Visse belægningsarbejder
- Støbning og renovering af betontrapper
- Pudsning og vandskuring af facade
- Opsætning og renovering af sålbænke og gesimser
- Opmuring og renovering af skorstene
- Opmuring og renovering af facade
- Lægning og renovering af tegltag
- Anlæggelse og renovering af terrasser
Som du også kan se herover, så kan en murer hjælpe dig med en hel masse forskellige opgaver. Nogle af de opgaver, der er nævnt herover, er opgaver, som mange vælger at udlicitere til andre håndværkere. Det er dog værd at forsøge at samle dine opgaver ved en murer, da der er flere fordele ved at gøre dette.
Den primære grund til, at det giver god mening at samle dine opgaver hos en murer er, at du ofte kan få en bedre pris, hvis du har flere opgaver, der skal klares. Hvis du ved, at du har flere opgaver, der reelt set godt kunne samles hos en murer, er det naturligvis værd at forsøge, at få dem alle samlet hos den valgte murer.
Du skal dog være opmærksom på, at du sagtens kan komme ud for, at det ikke er alle opgaver, der er nævnt herover, der kan udliciteres til enhver murer. Det skyldes, at der er mange murere, der vælger at specialisere sig inden for et eller få mindre områder. Det kan fx være opmuring af facader, lægning af tagsten e.l.
Udnyt murerens erfaring og få den rette løsning
Hvad enten du skal have renoveret eller bygget nyt, er det en god idé at involvere din murer tidligst muligt i processen. Det skal gerne være allerede i planlægningsfasen. Ved at gøre dette, er der en god chance for, at du kan komme til at spare penge på murerarbejdet, da du kan undgå at lave fejl i planlægningen.
Laver du fejl i planlægningen, kan de snildt ende med at koste dig en del penge at rette op på senere. Derfor er det bestemt også værd at tage mureren med på råd tidligt. Det kan fx være, at du har tænkt dig at lave et hjørne i murværket, der har en anden vinkel end 90 grader. Det er ikke altid, at det er helt så let en opgave.
Blandt andet er det lettere at skære eller hugge murstenen til nogle vinkler, end det er i andre. Det er dog ikke sikkert, at du ved dette, men ved at have mureren med på råd fra start af processen, så kan du faktisk ende med at spare både materialer og arbejdstimer til mureren – og det kan vise sig at være mange penge.
Der er faktisk også flere andre eksempler i denne forbindelse. Hvis du fx har i sinde at få pudset din facade op i farvet mørtel, så skal der bruges en speciel form for mørtel, der kaldes juramøtel. Hvis der er brugt en mørtel af sømaterialer til fugerne, er det dog ikke muligt for juramørtlen at binde ordentligt i fugerne.
Hvad koster det at hyre en murer?
Hvis du står over for at skulle hyre en murer til at udføre et stykke arbejde for dig, er det især hans eller hendes timepris, der afgør, om det bliver billigt eller ej. Det er der flere grunde til, men det skyldes dog især, at materialer såsom mørtel, mursten, fliser og så videre bliver af de fleste murere hos de samme grossister.
Det betyder selvfølgelig, at materialerne ofte koster stort set det samme, uanset om du vælger den ene eller den anden murer. Det er dog ikke noget, der gør sig gældende, når det kommer til timeprisen. Her kan der nemlig være stor forskel på, hvad timeprisen er, ligesom der kan være forskel på, hvor lang tid der skal bruges.
Det er netop af denne grund, at det er vigtigt, at du sørger for at spørge flere murere om et tilbud på din opgave. Du kan frit spørge lige så mange murere, som du har lyst til, hvorfor det er helt op til dig selv at finde ud af, hvor mange tilbud du vil have på din opgave, da Licitationsloven ikke er gældende for privatpersoner.
En god idé er dog at holde sig til mellem tre og fem forskellige tilbud. Dette vil nemlig medføre, at det ikke bliver for uoverskueligt at skulle lave en sammenligning af de modtagne tilbud.